Håndbold Mejrup-Hvam

Om HMH

Om HMH

HMH - Håndbold Mejrup Hvam er en sammenslutning af klubberne MGU og Hvam HK. Vi er lokalområdets breddeklub, og vores medlemmer kommer fra blandt andet Skave, Hvam, Borbjerg, Mejrup og Holstebro.

Fra sæson 2020/2021 har klubben indgået holdfællesskab med Hogager GF fra U15 til Senior.

Vi har hold i langt de fleste ungdomsrækker, og vi har et stort korps af dygtige frivillige ledere, som tager imod de unge talenter. Det er altid sjovest at vinde, men vigtigere er det, at der er plads til alle og at holdene fungerer socialt. I forbindelse med sæsonafslutningen tager mange af vore ungdomshold til afslutningsstævner med overnatning.

I vores seniorafdeling spiller vi i langt de fleste rækker. Også her er det lysten og det sociale sammenhold der driver værket. Alle der kunne være interesseret i, at være en del af dette fællesskab og sammenhold er velkommen til at kigge forbi i hallerne i Mejrup, Borbjerg og Skave.
Hos herrerne har vi hold fra serie 3 til 3. division og hos damerne har vi hold fra serie 3 til Jyllandsserie, hvor der er plads til alle, der har lyst til at spille håndbold i Mejrup-Hvam.