All stars - nedlagt

Holdet for de voksne over 25, der har lyst til gymnastik

OBS: Holdet er ​nedlagt pga. for få tilmeldte. 

​--- 

Som noget nyt i MGU tilbyder vi i år et gymnastikhold for voksne over 25 år. 

Savner du også at komme ud på gulvet igen eller måske prøve kræfter med gymnastik for første gang? Måske du tidligere har været rytmegymnast eller kunne lave den højeste salto?  Så kom og prøv vores nye All Stars hold! 

Holdet har fælles opvarmning, hvorefter vi deler os i to.  Du bestemmer selv, om du vil øve Mettes rytme/danseserier eller om du vil springe på airtrack eller trampolin sammen med Kristian! Pia vil stå midt i mellem, så der altid er en ekstra hjælpende hånd til træningen. 

På holdet behøver man hverken at kunne tælle takter eller kunne stå på hænder. Vores ønske er blot, at man har lyst til at lave gymnastik, og måske lave en lille opvisning til vores lokalopvisning sammen med vores unge gymnaster. 

Vi forventer, at man hjælper til på holdet, hvis der er brug for at slæbe lidt redskaber eller en ekstra hånd til modtagelse. Vi træner hver torsdag fra kl. 19:30-20:30 i Rema1000 hallen og bagefter er der mulighed for lidt væske og snak. Vi håber, du har lyst til at være med! 

De aller bedste gymnastik hilsner fra Mette, Kristian og Pia

OBS: Sæsonstart i uge 40 - første træningsgang er altså d. 5. oktober.

Praktisk

Tid: Torsdag fra kl. 19.30 - 20.30 
Sted: Rema1000 hallen
Pris: 650.- for hele sæsonen. 
Kontaktperson fra bestyrelsen: Pia
Instruktører: Mette Jarlkov og Pia Hatfeldt